Weekendophold i København – For Fattigrøve Og Feinschmeckere
Nemt Og Billigt i København
Et lavt budget bør ikke afholde dig fra at besøge byen der emmer af mangfoldighed og forskellige indtryk. Du kan tage på guidede ture eller udforske byen på egen hånd ved de kendte attraktioner såvel som de gemte baggårde. Der er nok at give sig til som turist i København og omegn. Hovedstaden byder på flere billige spisesteder, billig transport og overnatning samt masser af gratis attraktioner.
Med et cOPENhagen CARD i hånden bliver dit weekendophold i København både nemmere og billigere. Kortet giver dig fri entré til omkring 60 museer og attraktioner af forskellig art, du får gratis transport med tog, bus og metro, og rabat på seværdigheder, aktiviteter, restauranter og bil leje. Du kan købe cOPENhagen CARD på turistbureauer rundt om i landet, fx i turistinformationen lige over for Tivoli, i lufthavnen eller på større togstationer. Derudover tilbyder mange hoteller, campingpladser og vandrerhjem også cOPENhagen CARD.
København Fra Cykelhøjde
Vil du opleve byen på nært hold, så har fænomenet fra Fjernøsten med rickshaws, for længst erobret København og er en naturlig del af bybilledet. Du tramper naturligvis ikke selv i pedalerne, men kan læne dig tilbage i sædet og opleve København fra cykelhøjde.
Chaufføren kender byen som sin egen bukselomme og kan derfor også anbefale seværdigheder, arrangementer og diverse forlystelser du kan besøge under dit weekendophold i København. Priserne varierer, men er generelt rimelige, og du finder dem blandt andet på Amager Torv, i Nyhavn og på Rådhuspladsen.
br>
Børn Og Aben Boboi København

Bistrot Bobo
Har du børn, og vil du gerne tilbyde dem en alter nativ middag end den der ellers ligger lige til højrebenet – et besøg på ”Den gyldne måge”, kan vi anbefale Bistro Bobo, hvor du kan tage børn-ene med ud og spise sund franskinspireret aftensmad, til priser som netop kan konkurrere med byens ellers gode take aways.
Den store, børnevenlige bistro ligger i bunden af højhuset Domus Portus i Østbanegade på Østerbro. Den er opkaldt efter en lille fræk abe i en tegneserie, og bag restauranten står kokken Morten Bech Køster, som siden 2000 har drevet gourmetrestauranten Aarhusgade No. 1. Restauranten er opkaldt efter adressens beliggenhed og har en fortid som værtshus på Østerbro, men er nu et afslappet hjemsted for både lokale og andet godtfolk.
br> br> br>
Luksus Gastronomi i København

Restaurant Kong Hans Kælder
Er du omvendt til luksus, tilbyder København også et bredt udbud af feinchmecker restauranter. Den verdenskendte franske spiseguide Michelin bedømmer i Danmark udelukkende restauranter i Københavns-området, og her er op til flere sublime restauranter der kan pirre dine smagsløg, mens du er på weekendophold i København.
I 2010 udgaven har følgende restauranter opnået at blive omtalt; Restaurant Noma i Strandgade, Restaurant AOC Aarø & Co. I Dronningens Tværgade, Restaurant Kong Hans Kælder i Vingaardsstræde, Era Ora på Ovengaden neden Vandet, Restaurant THE Paul i Tivoli, Restaurant Herman i Nimb på Bernstoffsgade, Kokkeriet i Kronprinsessegade og Restaurant Kiin Kiin i Guldbergsgade på Nørrebro.
Er du til sushi, kommer vi ikke uden om Damindra, som er en japansk restaurant i Holbergsgade i området mellem Kongens Nytorv og Havnegade, som hedder Gammelholm. Her oplever du sushi ud over det sædvanlige, som i min optik topper alverdens andre ”hot shot” sushi restauranter. Damindra Tillekeratne er fra Sri Lanka og er navnet på ejeren bag restauranten med det kosmopilitiske tilsnit.
Shopping Ved Weekendophold i København

Strøget
Københavns største indkøbsområde er centreret omkring Strøget i hjertet af byen. Så du kan ikke sige weekendophold i København uden at runde Strøget.
Strøget er verdens længste gågade med en strækning på 1,1 km og med et væld af butikker, fra budgetvenlige kæder til nogle af verdens dyreste mærkevarebutikker.
Strøget er også et populært tilholdssted for byens gøglere, gademusikanter og ofte udenlandske plattenslagere, der bl.a. tjener mange penge på, at bede forbigående om at finde en kugle under tre bægre. Der er altid flere af de omkringstående der er involveret i dette bedrag for, at det skal virke autentisk og plausibelt at vinde, men hold dig langt væk. Gør man dem opmærksomme på deres svindel, optræder de tit med truende adfærd, så træk i stedet på smilebåndet og gå videre.
Især på Amagertorv kan du ofte se optræden med blandt andet akrobatik, trylleri, dans og musik.
Når du har gået shop amok på Strøget og på tilstødende charmerende stræder, kan du forkæle dig selv med en god frokost på et af de mange omkringliggende caféer og efterfølgende afslutte dagen på et af byens spa- og wellness steder, bla. Er Samadhi Spa i Nørregade et besøg værd.
Ordet samadhi stammer fra sanskrit og bruges ofte i den hinduistiske og buddhistiske terminologi som en mental tilstand, hvor sindet bliver stille, og en følelse af helhed og integritet opnås. Behandlingerne og lokalernes atmosfære vil efterlade dig med en følelse af ”samadhi”. Ni´mat i Købmagergade er luksus i form af spa og massage under ”Østens Himmelstrøg” er også værd at bemærke.
Kultur i København

Teater ved Nyhavn og Kgs
Et weekendophold i København kan også tilbyde en række kulturoplevelser indenfor et bredt spektrum af muligheder.
Du kan opleve store operaoplevelser i storslåede omgivelser i Københavns eget operahus ved Holmen. Der er Det Kgl. Teater ved Nyhavn og Kgs. Nytorv, Det Ny Teater på Vesterbro som ofte byder på en musical, Nørrebro Teater og Østre Gasværk, blot for at nævne nogle få. På de fleste caféer kan du finde en kulturkalender, så du kan se hvad der er af forestillinger, koncerter mm. lige netop mens du er i byen.
Og apropos byen. København kan være lidt af en jungle at gå i byen i, hvis man ikke lige er kendt med de gode barer og klubber, og hvilke der er in kan hurtigt skifte. Så spørg de lokale du møder på din vej, betjeningen på caféen, eller på dit hotel, så går du ikke helt forkert i byen.
br>
Inspiration til Weekendophold I København
Copenhagen Visitor Centre